18.04.2004



I Påsken startede vi op på dét, der skal blive vores fremtidige carport og udhus. Udhusets indervægge er bygget op af 45x95 mm reglar. Mellem reglarne skal der senere isoleres, og endelig skal der senere igen mures en ydervæg i samme sten som hovedhusets. Væggene blev samlet på udhusgulvet, hvorefter de blev rejst.




Første væg på plads - og den står næsten i lod. Reglarne blev skruet sammen med vinkelbeslag, og væggene blev boltet fast til fundamentet ved hjælp af de gevindstænger, vi støbte ned i efteråret.




I weekenden efter Påske blev den sidste rest væg rejst, og så skulle det hele rettes ind, så alle vægge stod i lod. Først blev væggene midlertidigt rettet op af lange stykker træ, der blev skruet fast på væggene i den ene ende og til en klods i jorden omkring udhuset i den anden. Herefter monterede vi vindkryds af hulbånd, som René er i gang med her på billedet.




Nærbillede af bundremmen, hvor man kan se både hulbånd, vinkelbeslag og en af gevindstængerne - yderst til højre på billedet.




Små 20 m² udhus omringet af træ. Færdigt arbejde - foreløbig. Næste step er limtræsbjælkerne, der skal gå fra udhus-delen og ud til to murede søjler, der skal være indgangen til carport-delen.


Udskriv Udskriv     Hele byggeforløbet